Endelig er Lalandia nu igen åbent for gæster, og vi ser frem til et forhåbentligt travlt år. Ligesom I vedligeholder jeres feriehuse, har vi også været i gang med at forbedre og vedligeholde Lalandia centret. Vi har haft travlt under nedlukningen og har udført både små og store projekter.
I Aquadome er der blevet udskiftet og renoveret på de tekniske anlæg under badelandet. Når du kommer ind i Aquadome, så kig efter palmerne. De er helt nye og ser helt levende ud. Ikke mindst kan de holde til det fugtige og varme miljø.
Monky Tonky Land er den aktivitet, som vores gæster anvender mest efter Aquadome, og det kan ses. Derfor har vi været det hele igennem og udskiftet slidte dele. Du kan også se nyt energirigtigt lys i Monky Tonky Land. Det samme kommer i idrætshallen lidt senere på året.
Vi har også udskiftet hele bowling anlægget, som er en meget populær aktiviteter blandt vores gæster.
Lalandia var nogle af de første, der fik lade standere til el-blier på Lolland tilbage i 2012. De første fem år blev de næsten ikke brugt; men herefter har det taget fart. Flere og flere af vores gæster kører i el-biler, og der har været kø til lade standerne. Vi har derfor opgraderet til seks lade-standere, og der er efterspørgsel efter flere, også nær feriehusene.